P-elev

P-elev = Produktionsskoleelev 

Du kan starte som produktionsskoleelev hvis du:

  • Er under 25 år
  • Har gået i skole i minimum 9 år.
  • Ikke har en ungddomsuddannelse

Som  produktionsskoleelev kan du afprøve dine interesser og evner inden for forskellige værksteder, hvis du er usikker på, hvad du vil, eller du har særlige behov, der gør, at du har svært ved at gennemføre en erhvervs- eller gymnasiel uddannelse.

Du bliver tæt fulgt af en fast værkstedslærer samt en vejleder, og har hver måned en individuel samtale, hvor I sammen evaluerer forløbet indtil nu. Her fastlægger I, hvilke særlige fokuspunkter (personligt, socialt eller fagligt) du skal arbejde med frem til næste evaluering.

Vi optager nye elever hver mandag.
På Søndersø Produktionshøjskole har vi værksteder inden for Butik & Design, Køkken, Medie, SOSU/ PAU (pædagog), Bygge/Anlæg, Auto og Ejendomsservice. Undervisningen er mest praktisk, hvor du med det samme bruger det, du lærer, i værkstederne. Når du starter på skolen, vælger du det værksted, som du har størst nysgerrighed efter at afprøve. Hvis du efter et stykke tid finder ud af, at du gerne vil prøve et andet værksted, kan du efter aftale med en vejleder og din værkstedslære skifte over til det andet værksted.

Produktionshøjskolen er et forberedende forløb, hvor du ikke går til eksamen og prøver, men har tid og mulighed for at udvikle dig personligt, socialt og fagligt, så du kan blive klar til at starte på en uddannelse eller få et arbejde.

Herudover kan vi tilbyde dig undervisning i dansk og matematik, hvor du kan opnå et D-niveau, så du efterfølgende kan søge ind på en erhvervsskole.

Der er ikke nogen fast længde på et produktionshøjskoleophold – det aftales individuelt mellem den enkelte elev og en vejleder, og du kan starte på næsten alle tidspunkter af året. Dog kan du som udgangspunkt maksimalt gå på en produktionshøjskole i ét år. Der kan dog være særlige hensyn der gør, at man kan blive forlænget.

Tal med din vejleder, hvis det er noget for dig.

Herudover tilbyder vi på Søndersø Produktionshøjskole uddannelserne KUU, EGU og PBE.

Skolens administration kan kontaktes på tlf. 64831781 eller sphs@sphs.dk